Sådan arbejder jeg
Uanset om vi arbejder med stress, angst, depression, eller andre problemer, så tager vi altid udgangspunkt i den situation du står i lige her og nu. Sammen prøver vi at finde muligheder og åbninger, for at kunne gøre noget nyt og mere hensigtsmæssigt. Og derved bringe dig videre i livet. Et skridt af gangen.
Jeg er oprindeligt psykodynamisk uddannet, hvor omdrejnings punktet, meget forsimplet, er forståelsen af det indre liv og hvordan det kommer til udtryk i relationer til andre. Psykodynamikken beskæftiger sig med ubevidste processer, det indre liv og livet imellem mennesker.
Senere har jeg dygtiggjort mig indenfor eksistentiel psykoterapi, kognitv adfærdsterapi og mindfulness. Det eksistentielle perspektiv fungerer bla. rigtigt godt, når vi indimellem rammes af livets vilkår - f.eks, sygdom, alderdom eller livskriser. Via kognitiv adfærdsterapi og mindfulness har jeg inddraget et mere kropsligt og praksisorienteret perspektiv i mit arbejde.
Jeg har derfor altid krop og psyke med i mine samtaler. Hjerte og hjerne.
En arbejdsmodel
Mine fokusområder i samtalerne vil være på 4 områder, men i forskellig grad, alt efter hvad det er for en problematik du kommer med. Vi kigger også på samspillet mellem dig og omgivelserne.
Vi er som mennesker meget forskellige, og har derfor også brug for at få lagt vægt på forskellige aspekter af vores personlighed. Du bliver derfor mødt på en måde, som er tilpasset dig
Tlf.nr. 2224 7466 Email: finkpraksis@protonmail.com / privatlivspolitik